Værgemålsmidler
Værgemålsmidler er midler, der tilhører børn og unge under 18 år og personer over 18 år, som er sat under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 6.
Hvis en kapital tilhørende en person under værgemål er på kr. 75.000 eller derover - eller senere forøges, så den overstiger dette beløb - skal kapitalen forvaltes i en godkendt forvaltningsafdeling.
Undtaget er dog friarv, hvis arvelader i sit testamente har bestemt, at kapitalen ikke skal forvaltes i en godkendt forvaltningsafdeling.
Gavekapitaler skal kun forvaltes af en godkendt forvaltningsafdeling, hvis gavegiver har bestemt dette.
Når en person er under værgemål, skal værgen sørge for, at de midler - pengeaktiver, der tilhører den værgemålssatte person, indleveres til en godkendt forvaltningsafdeling.
Det er værgen, der bestemmer hvilken af de 10 godkendte forvaltningsafdelinger, han/hun ønsker at benytte.
Beskikket værge
Den beskikkede værge administrerer på vegne af den værgemålssatte person alle indtægter - f.eks. social pension, boligsikring, renteindtægter m.v. - og skal anvende pengene
til bedste (underhold) for vedkommende. Værgen skal aflægge regnskab (værgemålsregnskab) for oppebårne indtægter og afholdte udgifter én gang om året. Regnskabet følger altid
kalenderåret. Værgemålsregnskabet indsendes til den forvaltningsafdeling, hvor de midler bestyres, som tilhører den værgemålssatte person og ellers til Familieretshuset.
Født værge
Forældre til børn og unge under 18 år betegnes som fødte værger. Lever forældrene ikke i ægteskab, eller er de skilt, er den af forældrene, der har forældremyndigheden, født værge.
Den fødte værge oppebærer indtægter på vegne af barnet/den unge og må anvende indtægterne til barnets underhold.
Den fødte værge skal som den beskikkede værge aflægge værgemålsregnskab for oppebårne indtægter og afholdte udgifter. Men for den fødte værge gælder der lidt andre regler.
Der skal ikke aflægges værgemålsregnskab, hvis de oppebårne indtægter ikke overstiger kr. 60.000. Er indtægterne større, må den fødte værge i værgemålsregnskabet optage
en uspecificeret udgiftspost på kr. 60.000 som anvendt til barnets underhold. Udgifter derudover skal specificeres, og der skal så vidt muligt medfølge bilag. Værger, der har
fået tillagt forældremyndigheden, men som ikke er biologiske forældre, skal dog ligesom beskikkede værger altid aflægge regnskab (60.000 kroners grænsen gælder ikke for disse uden Familieretshusets tilladelse).
De typiske indtægter for børn og unge under 18 år, som værgen skal medtage i værgemålsregnskabet, vil være renter, udbytte og afkast af den bestyrede kapital, børnepension,
børnebidrag og ekstraordinært børnetilskud fra det offentlige (men ikke den ordinære børnecheck).
Værgen kan, såfremt barnet bor hos værgen, bruge op til 60.000 kr. af indtægterne til almindelig forsørgelse - uden specifikation. Forbrug ud over dette skal specificeres og dokumenteres.
Hvis den fødte værge ønsker at bruge af formuen, kræver det som udgangspunkt, at der indhentes godkendelse fra Familieretshuset.
Investering
Investering af værgemålsmidler
Reglerne for investering af værgemålsmidler findes i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1444 af 13. december 2013 om værgemål, kapitel 3.
Generelt for aktier og obligationer
Anbringelse i aktier og obligationer kan finde sted når disse handles på et reguleret marked inden for et EU/EØS-land, og det pågældende marked opfylder betingelserne som nævnt
i artikel 47, i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/12EF og ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF. Befinder markedet sig uden for et EU/EØS-land, skal markedet være medlem af The World Federation of Exchanges
og befinde sig i et land, der er fult medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Aktier og obligationer skal være udstedt i en møntenhed inden for et
EU/EØS-land eller et OECD-land.
Aktier
Højest halvdelen af midlerne må anbringes i børsnoterede aktier. Der må i ét selskab højest erhverves aktier svarende til 15 % af selskabets aktiekapital, og højest 15 % af
midlerne må anbringes i ét selskab. Endvidere må der kun erhverves aktier, der ifølge beslutning truffet på selskabets senest afholdte ordinære generalforsamling har givet et
udbytte eller beslutning om udbyttebetaling på en ekstraordinær generalforsamling, der har fundet sted efter den senest afholdte ordinære generalforsamling.
For sparekassers beviser for garantikapital, andelskassers beviser for andelskapital gælder ovennævnte regel for aktier, hvis beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens
vedtægter er omsættelige.
Obligationer
Anbringelse kan for hele kapitalen ske i rentebærende obligationer. Det er uden betydning om kursen er over pari (100). Højest halvdelen af midlerne må anbringes i børsnoterede
erhvervsobligationer og konvertible obligationer. Der gælder i øvrigt samme 15 %-grænser som nævnt under aktier. Alle midler kan dog – uanset 50 % grænsen – investeres i
erhvervsobligationer, hvis obligationerne er ratede til mindst ”investment grade”, dvs. erhvervsobligationer som kreditvurderingsbureauerne giver en høj kreditvurdering.
Det kræver, at alle de registrerede kreditvurderingsbureauer, der vurderer obligationen, klassificerer den som ”investment grade”.
Anbringelse må ikke finde sted i præmieobligationer.
Investeringsforeninger
Anbringelse kan (indenfor 50 % grænsen) ske i andele i udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller andre
nationale gennemførelsesforanstaltinger i henhold til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser
om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direkivet)
Det er en betingelse, at UCITS’ens vedtægter ikke indeholder bestemmelse om:
1) at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer, 2) at foreningen må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet
ikke modsvarer indtjeningsbehovet eller 3) at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode.
Alle midlerne kan (uanset 50 % grænsen), anbringes i andele i UCITS eller afdelinger af sådanne, hvis UCITS’en eller afdelingen efter sin vedtægt alene kan investere i obligationer
som anført ovenfor under ”generelt for aktier og obligationer”. Det skal endvidere fremgå, at der højst kan investeres 50 % i erhvervsobligationer (medmindre disse opfylder de ovenfor
omtalte krav om en rating der mindst svarer til ”investment grade”) og der må ikke investeres i konvertible obligationer.
Det er endvidere en betingelse, at UCITS’ens vedtægter ikke indeholder bestemmelse om:
1) at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer,
2) at foreningen må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet eller
3) at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode.
Pantebreve
Der kan ikke længere investeres i pantebreve.
Regnskabskrav
Værgemålsregnskab
Værgemålsregnskabet er et indtægtsregnskab med skæringsdagen den 31. december. Regnskabet omfatter alene oppebårne indtægter og afholdte udgifter i kalenderåret
eller en kortere periode, der løber fra tidspunktet fra afsigelse af værgebeskikkelsen til 31. december.
Et overskud ifølge værgemålsregnskabet skal svare til det indestående beløb på den pengeinstitutkonto, som værgen benytter til indtægter og udgifter. Hertil kan komme
et beløb, som værgen ligger med som kassebeholdning, samt eventuelle kontantbeholdninger på f.eks. bosted. Øvrige konti udenfor forvaltning (pensionsordninger m.v.) påføres i bemærkningerne
og skal tillige fremgå af et formueregnskab.
