Fonde

Læs mere om forvaltning af fonde.

Læs mere.

Båndlagte midler

Læs mere om forvaltning af båndlagte midler.

Læs mere.

Værgemål

Læs mere om forvaltning af værgemål.

Læs mere.

Arv / Gave


Båndlæggelse af arv

Båndlæggelse af arv sker ved, at arvelader opretter et testamente og deri træffer bestemmelse om båndlæggelse. Når arvelader efterlader sig ægtefælle og/eller barn/børn (børnebørn osv.), kan arven efter arvelader opdeles i tvangsarv og friarv. Hvis arvelader kun efterlader sig fjernere slægtninge eller ingen, benævnes arven testamentsarv.
Den tvangsarv, der tilfalder en ægtefælle, kan ikke båndlægges. Båndlæggelse af tvangsarv for livsarvinger kan tilsidesættes og bliver det ofte. Efter reglerne i arveloven er det ikke muligt at tilsidesætte båndlæggelse af friarv.
Arvelader kan i sit testamente bestemme, at arven skal være båndlagt for livstid, eller indtil arvingen opnår en bestemt alder, eller indtil en bestemt begivenhed indtræder i arvingens liv. Båndlagt arv kan helt eller delvis frigives, når der foreligger en velfærdssag for arvingen. Ansøgning om frigivelse af båndlagt arv indsendes til den forvaltningsafdeling, der bestyrer arven, og derfra sendes ansøgningen til Familieretshuset.
Frigivelse af båndlagt arv kan endvidere komme på tale, hvis kapitalens størrelse er af "ringe værdi" og særlige omstændigheder ikke taler imod. Denne grænse er for tiden sat til kr. 100.000.
Båndlagt arv er skilsmisse-særeje, men bliver fuldstændigt særeje ved arvingens ægtefælles død.

Båndlæggelse af gave

sker ved, at gavegiver (oftest oprettes der et gavebrev) i et gavebrev bestemmer, at gaven skal båndlægges for gavemodtager. Også her kan gavegiver bestemme, at gaven skal være båndlagt for gavemodtagerens livstid, eller indtil gavemodtageren har opnået en bestemt alder, eller indtil en bestemt begivenhed indtræder i gavemodtagerens liv.
Hel eller delvis frigivelse af båndlagt gave må i første omgang tage udgangspunkt i gavebrevets tekst. Da båndlæggelse af gave ikke er lovreguleret, anvender man i praksis det regelsæt, der gælder for båndlagt arv, men anlægger nok en strengere fortolkning af begrebet en "velfærdssag".

Investering


Investering af båndlagt arv

Reglerne om investering af båndlagt arv findes i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1443 af 13. december 2013 om anbringelse af myndiges båndlagte arv.
Hvis ikke andet er bestemt i et gavebrev, er der praksis for, at reglerne for investering af båndlagt arv også anvendes på gavemidler.

Generelt for aktier og obligationer

Anbringelse i aktier og obligationer kan finde sted når disse handles på et reguleret marked inden for et EU/EØS-land, og det pågældende marked opfylder betingelserne som nævnt i artikel 47, i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse f Rådets direktiv 93/22/EØF. Befinder markedet sig uden for et EU/EØS-land, skal markedet være medlem af The World Federation of Exchanges og befinde sig i et land, der er fuldt medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Aktier og obligationer skal være udstedt i en møntenhed inden for et EU/EØS-land eller et OECD-land.

Aktier

Højst halvdelen af midlerne må anbringes i børsnoterede aktier. Højst 15 % af midlerne kan anbringes i aktier i ét selskab. Der må i ét selskab højst erhverves aktier svarende til 15 % af selskabets aktiekapital. Endvidere må der kun erhverves aktier, der ifølge beslutning truffet på selskabets senest afholdte ordinære generalforsamling har givet et udbytte eller beslutning om udbyttebetaling på en ekstraordinær generalforsamling, der har fundet sted efter den senest afholdte ordinære generalforsamling.
For sparekassers beviser for garantikapital, andelskassers beviser for andelskapital gælder ovennævnte regel for aktier, hvis beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.

Obligationer

Anbringelse kan for hele kapitalen ske i rentebærende obligationer. Det er uden betydning om kursen er over pari (100) Højest halvdelen af midlerne må anbringes i børsnoterede erhvervsobligationer og konvertible obligationer. Der gælder i øvrigt samme 15 %-grænser, som nævnt under aktier. Alle midler kan dog – uanset 50 % grænsen – investeres i erhvervsobligationer, hvis obligationerne er ratede til mindst ”investment grade”, dvs. erhvervsobligationer som kreditvurderingsbureauerne giver en høj kreditvurdering. Det kræver, at alle de registrerede kreditvurderingsbureauer, der vurderer obligationen, klassificerer den som ”investment grade”.
Anbringelse må ikke finde sted i præmieobligationer.

Investeringsforeninger

Anbringelse kan (indenfor 50 % grænsen) ske i andele i udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller andre nationale gennemførelsesforanstaltinger i henhold til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direkivet)

Det er en betingelse, at UCITS’ens vedtægter ikke indeholder bestemmelse om:
1) at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer,
2) at foreningen må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet eller
3) at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode.

Alle midlerne kan (uanset 50 % grænsen), anbringes i andele i UCITS eller afdelinger af sådanne, hvis UCITS’en eller afdelingen efter sin vedtægt alene kan investere i obligationer som anført ovenfor under ”generelt for aktier og obligationer”. Det skal endvidere fremgå, at der højst kan investeres 50 % i erhvervsobligationer (medmindre disse opfylder de ovenfor omtalte krav om en rating der mindst svarer til ”investment grade”) og der må ikke investeres i konvertible obligationer.

Det er endvidere en betingelse, at UCITS’ens vedtægter ikke indeholder bestemmelse om:
1) at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer,
2) at foreningen må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet eller
3) at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode.

Pantebreve

Der kan ikke længere ske anbringelse i pantebreve.