Forvaltnings
Instituttet

Fonde

Generelt

Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter er godkendt af Justitsministeriet til at forvalte kapitaler tilhørende ikke-erhvervsdrivende fonde. Disse kapitaler skal som hovedregel anbringes i en godkendt forvaltningsafdeling, når aktiverne overstiger kr. 1 mio.

Se også Fondsloven og Fondsbeskatningsloven.

Fondsoprettelse

Begrebet en fond er nu defineret i fondsloven. En fond skal have følgende karakteristika:

- En fondskapital skal være uigenkaldelig udskilt fra stifterens formue. Fondens formue må ikke kunne tilbageføres til stifteren eller dennes nærtstående personer. I ikke-erhvervsdrivende fonde er kapitalkravet et minimum på kr. 1 mio. Kapitalkravet til erhvervsdrivende fonde er minimum kr. 300.000.

- Fonden skal have ét eller flere formål, som skal være angivet i fondens vedtægt og som skal kunne efterleves i en længere årrække.

- Fonden skal have selvstændig ledelse i forhold til stifteren.

- Fonden er et selvstændigt retssubjekt og kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser.

En fond er en selvejende institution. Ejendomsretten til fondens aktiver tilkommer fonden som sådan og ingen - fysisk eller juridisk - tredjemand uden for fonden kan have ejendomsret til fondens formue.

En fond oprettes ved, at der udarbejdes en vedtægt for fonden (se paradigma til vedtægt for en ikke-erhvervsdrivende fond nedenfor).

Senest 3 måneder efter fondens oprettelse (oprettelsesdagen må være den dag, hvor bestyrelsen underskriver fondens vedtægt) skal vedtægten og en fortegnelse over bestyrelsens medlemmer fremsendes til skattemyndigheden i fondens hjemstedskommune. Samme materiale sendes til fondsmyndigheden (Civilstyrelsen). For erhvervsdrivende fonde sendes materialet til Erhvervsstyrelsen.
Ved senere ændring af en fonds vedtægt eller ved ændring af bestyrelsens sammensætning sendes den godkendte vedtægtsændring eller bestyrelsesoversigt til fondens skattemyndighed sammen med fondens selvangivelse. Fondsmyndigheden kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres.

Paradigma:

Til vedtægt for en ikke-erhvervsdrivende fond

§ 1
Fondens navn er "X-fond til støtte for.....".
Fondens hjemsted er X-købing kommune.

§ 2
Fondens formål er at yde støtte til.......

§ 3
Fondens aktiver, der ved fondens oprettelse den ___ andrager kr. ____, hidrører fra boet efter N.N. og har hjemmel i det af N.N. den ____ oprettede testamente. Fondens bundne aktiver andrager kr. ____ og foreligger i form af værdipapirer til kursværdi kr. ____ og kontant kr. ____, og fondens frie aktiver andrager kr. ____.
(Hvis oprettelsen af fonden sker på grundlag af en gavedisposition, må dette anføres).

§ 4
Fonden ledes af en bestyrelse på __ medlemmer, der alle skal være myndige og have bopæl her i landet. (Efter fondsloven skal en fondsbestyrelse udgøres af mindst 3 medlemmer).
Hvervet som bestyrelsesmedlem kan vederlægges med et honorar, som ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.
Over bestyrelsesmøderne føres et referat, som underskrives af de tilstedeværende medlemmer.
Fonden tegnes af formanden og endnu ét medlem af bestyrelsen.

§ 5
Fondens kapital placeres i værdipapirer m.v. i overensstemmelse med de af Justitsministeriet fastsatte regler herom.
Fondens bundne aktiver placeres i en af bestyrelsen valgt - og af Justitsministeriet godkendt - forvaltningsafdeling.

§ 6
Fondens regnskabsår er kalenderåret. Senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning skal bestyrelsen have udarbejdet regnskab over fondens indtægter og udgifter, herunder med en status. Regnskabet revideres efter reglerne i fondsloven.

§ 7
Årets indtægter - med tillæg af eventuel overførsel fra sidste regnskabsår og efter fradrag af administrationsomkostninger samt et konsolideringsbeløb til den bundne kapital - uddeles af bestyrelsen i overensstemmelse med § 2.
Til konsolidering af den bundne kapital kan bestyrelsen henlægge et beløb svarende til 25 % af det i regnskabsåret anvendte beløb til uddelinger, dog maksimalt et beløb svarende til 25 % af fondens indtægter med fradrag af administrationsudgifter.

§ 8
For det tilfælde, at fondens formål ikke længere kan tilgodeses på sigt, eller indtægterne ikke vil være tilstrækkelige til at opfylde formålet, kan bestyrelsen efter tilladelse fra fondsmyndigheden anvende den bundne kapital til formålet eller søge fonden sammenlagt med en anden fond med et tilsvarende formål.

X-købing, den

Bestyrelsen for
"X-fond til støtte for..........

Hent paradigma i enten Word eller pdf format:

      

Service

Omkring fonde

Forvaltningsinstituttet har stor erfaring med kapitalforvaltning.

I Forvaltningsinstituttet har vi udviklet konceptet Total-forvaltning til administratorer af fonde.

Totalforvaltning indebærer som udgangspunkt, at Forvaltningsinstituttet forestår følgende:

- Forvaltning (anbringelse og investering) af den bundne kapital i overensstemmelse med vedtægter og lovkrav. Vi hjælper med råd og vejledning.
- Udbetaling af legatportioner og andre udgifter efter bestyrelsens anvisninger
- Indberetning til skattemyndighederne af indberetningspligtige legatbeløb
- Udbetaling af bestyrelseshonorar med tilbageholdelse af A-skat m.v. samt efterfølgende skatteindberetning
- Tilbagesøgning af erlagt udbytteskat
- Reinvestering af likvide kapitalbeløb
- Udfærdigelse af fondens årsregnskab til brug for fondsbestyrelsen og fondens skattemyndighed
- Beregning af kursavance på fordringer (obligationer, obligationsbaserede investeringsbeviser, pantebreve m.v.) efter lagerprincippet til brug ved opgørelse af fondens skattepligtige indkomst
- Beregning af kursavance på aktier/ aktiebaserede investeringsbeviser efter lagerprincippet eller realisationsprincippet til brug ved opgørelse af fondens skattepligtige indkomst
- Rådgivning i spørgsmål om fonds- og fondbeskatningsloven
- Udfærdigelse af fondens selvangivelse
- Revision af fondens regnskab

Delforvaltning

Såfremt der foretrækkes en mindre omfattende administration end den herover beskrevne, kan de enkelte elementer fravælges efter ønske. Forvaltningsinstituttet arbejder fleksibelt.

Anden service

Forvaltningsinstituttet påtager sig på fondens vegne at være kontaktperson over for offentlige myndigheder - typisk fondens ligningsmyndighed og Civilstyrelsen.

Forvaltningsinstituttet er gerne behjælpeligt med alle formalia i forbindelse med overførsel af en fond til os, oprettelsen af en fond, tilretning af en fonds vedtægt, sammenlægning og/eller ophævelse af fonde samt tilmelding af en fond til SKAT, såfremt dens aktiver er steget til mere end 1 mio. kr.

Som kunde i Forvaltningsinstituttet har De altid adgang til at trække på vor ekspertise inden for fondsret, fondsskatteret og selvfølgelig anbringelse af midler.

Investering

Investering af fondes bundne midler

Medmindre andet er anført i en fonds vedtægt, skal den bundne kapital investeres efter følgende retningslinjer, Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1525 af 28. oktober 2020 om anbringelse og bestyrelse af fondes midler. Nedenfor er et uddrag af bekendtgørelsen. Den nye bekendtgørelse præciserer at kontanter i de bundne midler skal investeres senest tre måneder efter beløbet er indsat.

Generelt for aktier og obligationer

Anbringelse i aktier og obligationer kan finde sted når disse handles på et reguleret marked indenfor et EU/EØS-land, og det pågældende marked er optaget på listen som nævnt i artikel 56 i direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 2002/92/EF, og 2011/61/EU. Befinder markedet sig uden for et EU/EØS-land, skal markedet være medlem af The World Federation of Exchanges og befinde sig i et land, der er fuldt medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Aktier og obligationer skal være udstedt i en møntenhed inden for et EU/EØS-land eller et OECD-land.

Aktier

Højest 75 % af midlerne må anbringes i børsnoterede aktier. Der må i ét selskab højest erhverves aktier svarende til 15 % af selskabets aktiekapital, og højest 15 % af midlerne må anbringes i ét selskab. Endvidere må der kun erhverves aktier, der mindst én gang inden for de seneste tre år har givet udbytte. For sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital gælder ovennævnte regel for aktier, hvis beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.

Obligationer

Alle midlerne kan anbringes i visse statsobligationer, danske realkreditobligationer og investment grade obligationer. Obligationerne skal være rentebærende. Rentebærende forstås som obligationer med en rente på 0 % eller derover. Fonde må investere hele formuen i erhvervsobligationer, hvis obligationerne er ratede til mindst investment grade, dvs. erhvervsobligationer som kreditvurderingsbureauerne giver en høj kreditvurdering. Såfremt tre af sådanne kreditvurderingsbureauer alle har vurderet en erhvervsobligation som investment grade, lægges denne rating til grund. Minimum 25 % af midlerne skal investeres i ovennævnte sikre obligationer. Højst 75 % af midlerne må anbringes i børsnoterede erhvervsobligationer, uden investment grade rating.

Investeringsforeninger

Anbringelse kan (indenfor 75 % grænsen) ske i andele i udloddende UCITS eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller andre nationale gennemførelsesforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet).
En UCITS står for Undertaking for Collective Investment in Transferable Secutities og henviser til de fælles EU-regler for blandt andet investeringsforeninger. Disse stiller krav til spredning, risikostyring og eksponeringer i investeringsforeningernes investeringer. Formålet er derved at søge investorernes beskyttelse med mere.

Det er en betingelse, at UCITS’ens vedtægter ikke indeholder bestemmelse om:
1) at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer,
2) at foreningen må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet eller
3) at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode.

Alle midlerne kan (uanset 75 % grænsen), anbringes i udloddende UCITS eller afdelinger af sådanne, hvis UCITS’en eller afdelingen efter sin vedtægt alene kan investere i obligationer som anført ovenfor under ”generelt for aktier og obligationer”. Det skal endvidere fremgå, at der højst kan investeres 75 % i erhvervsobligationer (medmindre disse opfylder de ovenfor omtalte krav om en rating der mindst svarer til investment grade) og der må ikke investeres i konvertible obligationer.

Alternative investeringsfonde

Op til 15 % af midlerne kan anbringes i andele i alternative investeringsfonde omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsforeninger m.v., herunder kapitalforeninger. Der må i hvert af de underliggende aktiver højst erhverves en ejerandel på 5 %.

Afledte finansielle instrumenter

Der kan anvendes afledte finansielle instrumenter på dækket basis, når anvendelsen heraf sker til afdækning af risici forbundet med fondens investeringer, og ikke forøger den samlede eksponering.

Pantebreve

Fonde må ikke længere investere i pantebreve. Vedtægten kan dog stadig fravige anbringelsesbekendtgørelsen.

Beskatning

Beskatning af fonde

Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde, er skattepligtige efter reglerne i fondsbeskatningsloven.
En fonds skattepligtige indkomst skal opgøres i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler for aktieselskaber (selskabsskatteloven).

Skattesatsen for fonde er p.t. 22,0 %. Hvis fonden ikke er omfattet af aconto-skatteordningen beregnes der på restskatten et tillæg.

Indtægter

Indtægter for en fond kan typisk være renter af obligationer, og renter af kontante midler.
Aktieudbytter af porteføljeaktier (herunder som hovedregel udbytte af udenlandske aktier) og den del af udlodning på investeringsbeviser, der kan henføres som aktieudbytte, er fra indkomståret 2010 fuldt ud skattepligtig. Porteføljeaktier er aktier, hvor fondens ejerandel er under 10 % samt udloddende investeringsforeningsbeviser.
Af andre indtægter vil der typisk være tale om tilbagebetalte legatbeløb, hvis beløbet tidligere har været fratrukket i fondens skattepligtige indkomst.
Endvidere kan der være indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed, f.eks. i forbindelse med udlejnings-virksomhed.
For erhvervsdrivende fonde gælder, at disse skal periodisere renteindtægter.
Har en fond i det indkomstår, hvori udbytte modtages, ejet mindst 10 % af aktie- eller anpartskapitalen i et selskab (datterselskabsaktier), medregnes denne indtægt ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til gengæld skal uddelinger, hensættelser og konsolidering efter fondsbeskatningslovens §§ 4 og 5 forlods fragå i denne skattefri indkomst. Aktiegevinster ved salg af datterselskabssaktier er skattefri, men der er ej fradrag for tab.

Udgifter

Af typiske driftsudgifter kan nævnes forvaltningsgebyr og andre gebyrer, bestyrelseshonorarer, administrationshonorar, revisionshonorar, kontorudgifter, løn- og pensionsudgifter til ansatte i fonden.
Som fradrag i øvrigt indgår udgifter, der er nødvendige at afholde, for at fonden kan udøve sit formål. Denne formulering kan dække over fradragsberettigede udgifter i et videre omfang end gældende i den øvrige skattelovgivning.

Legater

En del fonde har formål, der ikke vil være omfattet af begreberne "almenvelgørende" eller "almennyttige".
Typisk vil der være tale om familiefonde, og der gives fradrag for vedtægtsmæssige uddelinger i den udstrækning, modtageren er skattepligtig her til landet.
Et tilsagn om legat er at anse for en uddeling, når tilsagnet opfyldes. Efter fondsbeskatningsloven anses et tilsagn for opfyldt, når der fra fondens side foreligger en retsgyldig forpligtelse over for legatmodtageren.
Lån, som fonden yder i overensstemmelse med sin formålsbestemmelse, er ikke en uddeling og giver derfor ikke adgang til fradrag i den skattepligtige indkomst og indgår ej heller ved beregningen af konsolideringsfradrag (kun fonde med almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål). Til gengæld skal afdrag på sådanne lån ej heller indgå i den skattepligtige indkomst. Tab på et sådant lån kan efter omstændighederne anses for en uddeling.

Rentenydelse

En rentenydelsesret er at anse for en uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4. Hvis rentenyderen ikke er skattepligtig hel eller delvis her til landet, vil fonden ikke få fradrag for det beløb er betales til rentenyderen.

Hensættelser til senere uddeling

Efter fondsbeskatningsloven er der mulighed for, at en fond kan "spare op" til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål inden for fondens vedtægtsmæssige formål.
En sådan hensættelse skal som standardregel være udbetalt til formålet senest 5 år efter udløbet af hensættelsesåret. Skattemyndighederne kan dog give tilladelse til, at en hensættelse til et kulturelt formål kan henstå i indtil 15 år.
Hensatte beløb kan, når de udbetales, indgå i beregningen af det skattemæssige konsolideringsfradrag i det pågældende indkomstår.
Hensatte beløb, der ikke er udbetalt inden hensættelsesperiodens udløb, efterbeskattes i fonden for hensættelsesåret med et tillæg på 5 % for hvert år fra hensættelsesårets udløb.

Konsolidering

Fondsbeskatningsloven, som bl.a. giver fonde mulighed for et skattemæssigt konsolideringsfradrag, er den 2. juni 2016 blevet ændret med ikrafttræden den 1. juli 2016. Ændringen betyder en nedsættelse af konsolideringsfradraget (fradrag for hensættelser til konsolidering af fondskapitalen) fra tidligere 25 % til nu 4 % af det beløb, som fonde i indkomståret har anvendt til almenvelgørende eller almennyttige uddelinger.
Samtidig afskaffes det særlige konsolideringsfradrag for de såkaldte ”kongeligt konfirmerede ” fonde, der hidtil har kunnet vælge mellem at anvende 25 % fradraget eller at anvende et fradrag beregnet efter en fundatsmæssig konsolideringsforpligtelse. Disse fonde vil fremover alene kunne opnå et konsolideringsfradrag på 4 %.

Ændringen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2016 og senere. Loven indeholder en overgangsregel, der for tidligere indkomstår betyder, at der ikke kan opnås 25 % konsolideringsfradrag for uddelinger, der er foretaget efter 19. november 2015. Der kan således kun beregnes 25 % konsolideringsfradrag på uddelinger, hvor fonden har påtaget sig en retlig forpligtelse til at foretage uddelingen senest den 19. november 2015. Som alternativ kan en fond for indkomstår, der er påbegyndt inden den 1. januar 2016 vælge helt at bortse fra uddelinger foretaget i 2015 og i stedet beregne 25 % konsolideringsfradrag af almennyttige uddelinger foretaget i indkomståret 2014.

Gaver

Gaver til fonde kan være en gave, hvor det af giveren er bestemt, at gaven skal henlægges til fondens bundne kapital (i erhvervsdrivende fonde benævnt grundkapitalen). I en sådan situation må der skelnes mellem gaver til fonde, der ikke er familiefonde, og gaver til familiefonde.
Efter ændring af fondsbeskatningsloven med virkning fra den 1. juli 1995 er der nu fuld skatte- og afgiftsfrihed for gaver til udvidelse af den bundne kapital (grundkapitalen) i ikke-familiefonde.
Ved familiefonde forstås fonde, i hvis vedtægt der tillægges medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at besætte stillinger m.v. - dog ikke hverv som medlem af fondsbestyrelsen.
Allerede stiftede familiefonde er skattepligtige af gaver, der modtages til udvidelse af den bundne kapital (grundkapitalen). Familiefonde, der stiftes på grundlag af en gavedisposition, og hvor gaven indgår som den bundne kapital (grundkapitalen) i fonden, skal betale en afgift på 20 % af gavens værdi.
Gaver til fonde kan også være gaver, hvor det af giveren er bestemt, at gaven skal anvendes til uddeling i overensstemmelse med fondens formål. Hvad enten den modtagende fond er en ikke-familiefond eller en familiefond, skal en sådan gave indgå i opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst i modtageråret.

Gevinst og tab på obligationer (fordringer)

Kursgevinster og tab på obligationer skal altid lagerbeskattes. Det vil sige at såvel realiserede som urealiserede kursgevinster og tab skal beskattes. Ved lagerbeskatning kan kurstab fradrages direkte i fondens indkomst.
Realiserede og urealiserede nettokursgevinster, som skal medregnes til fondens skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstloven, vil kunne frigives uden Civilstyrelsens tilladelse til uddeling. Beslutning herom skal træffes af fondsbestyrelsen inden 30.6. i det følgende år.

Aktieavancebeskatning

Fonde er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Skat på realiserede aktiegevinster

Gevinst ved salg af porteføljeaktier samt udloddende aktiebaserede investeringsbeviser er skattepligtig, uanset hvor længe fonden har ejet aktierne. Tab ved salg af aktier og udloddende aktiebaserede investeringsforeningsbeviser kan til gengæld trækkes fra ved beregning efter lagerprincippet og hvis aktierne m.v., er omfattet af realisationsprincippet, kan tabet fremføres til modregning i kommende gevinster på realisationsbeskattede aktier m.v.

Skat på urealiserede aktiegevinster

Med skattereformen i 2009 er der indført lagerbeskatning på porteføljeaktier. Tidligere anvendte de fleste fonde realisationsbeskatning, hvorved alene realiserede aktiegevinster blev beskattet.
Fondene har dog mulighed for at bevare realisationsbeskatning for porteføljeaktier, hvis der uddeles eller hensættes til senere uddeling med mindst 80 % af den skattepligtige indkomst i almennyttige / almenvelgørende fonde og 100 % i familiefonde. Hvis uddelingskravene ikke overholdes, eller fonden får taget hensættelser op til genbeskatning, vil den fremover lagerbeskattes uden mulighed for at gå tilbage til realisationsbeskatning. Under realisationsbeskatning kan tab på porteføljeaktier alene fremføres til modregning i kurgevinster på andre realisationsbeskattede porteføljeaktier.
Årets nettokursgevinster (realiserede og urealiserede) af aktier som skal medregnes til fondes skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, kan nu frigives til uddeling – uden Civilstyrelsens tilladelse – uanset om disse knytter sig til den bundne kapital eller ej. Fondens bestyrelse skal beslutte frigivelsen senest 30.6. i det følgende år. Når fonden uddeler skattepligtige kursgevinster, opnår den, at skattepligten neutraliseres af fradrag for uddelingen.

Afskrivning på inventar og maskiner

Driftsmidler, som en fond anskaffer, kan afskrives efter reglerne i afskrivningsloven. Driftsmidler, der er bestemt til at fungere samlet (herunder driftsmidler i samlesæt), skal anses som ét driftsmiddel i relation til beløbsgrænsen for straksafskrivninger.

Fast ejendom

Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom gælder også for fonde.
Det betyder, at fortjeneste ved salg opgjort efter lovens regelsæt indgår i fondens skattepligtige indkomst.

Bundfradrag

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der fonde et bundfradrag på kr. 25.000. Fradraget gives dog ikke i erhvervsmæssig indkomst.
Bundfradraget anses i størst muligt omfang for medgået til uddelinger, hensættelser og konsolidering. Derfor er betydningen af bundfradraget rimelig begrænset.

Fusion af fonde

Fusionsskattelovens § 14 C, nr. 1 giver hjemmel til skattefri fusion mellem fonde, der begge er omfattet af fondsbeskatningsloven.
Dette gælder f.eks. fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love. Småfonde, der er omfattet af SEL § 1 stk. 1, nr. 6, kan derfor ikke fusionere skattefrit.
Når fondene fusionerer med hinanden, gælder reglerne i fusionsskattelovens kap. 1 også i det omfang, de kan anvendes på fusionen.
De væsentligste virkninger af, at fusionsskattelovens kap. 1 kan anvendes på fusionen, er, at der ikke udløses realisationsbeskatning hos den indskydende fond, og at den modtagende fond succederer i den indskydende fonds skattemæssige status i relation til de overtagne aktiver og passiver.
Tilladelse til fusion af ikke-erhvervsdrivende fonde gives af Justitsministeriet (Civilstyrelsen).