Legitimationskrav
Legitimationskrav
Sådan indhenter vi legitimation
For at gøre processen enkel og sikker indhenter vi legitimation og øvrige kundekendskabsoplysninger via vores digitale kundekendskabssystem, Visma Creditro.
Når det er relevant at opdatere eller indhente oplysninger, vil de berørte personer modtage en e-mail fra Visma Creditro med en invitation til at gennemføre kundekendskabsprocessen.
Du behøver derfor ikke foretage dig noget, før du modtager en e-mail fra Visma Creditro. E-mailen indeholder vejledning til, hvordan du sikkert kan afgive de nødvendige oplysninger og dokumenter.
Hvem skal legitimeres?
For at vi kan opfylde kravene i hvidvasklovgivningen, skal vi indhente legitimation på:
- Bestyrelsesmedlemmer
- Administratorer
- Andre personer med reel indflydelse på fonden, fx personer med fuldmagt eller tilsvarende beføjelser
Hvilken legitimation kan anvendes?
Vi skal som minimum modtage en kopi af dit sundhedskort, hvor både adresse og fulde CPR-nummer fremgår.
Det betyder, at sundhedskort-appen ikke kan anvendes som legitimation.
Vær opmærksom på, at legitimationen skal være gyldig, og at kopien skal være tydelig og let at læse.
Afhængigt af kundeforholdet og den enkelte persons forhold kan vi i nogle tilfælde have behov for at indhente yderligere dokumentation.
Hvad er gyldig legitimation?
Gyldig legitimation betyder, at:
- Dokumentet må ikke være udløbet eller forældet.
- Kopien skal være tydelig, skarp og letlæselig.
- Navn, adresse og CPR-nummer skal fremgå klart af dokumentationen.
Hvorfor skal man legitimere sig?
Som forvalter og rådgiver for fonde er vi underlagt hvidvaskloven og reglerne om forebyggelse af terrorfinansiering. Det betyder, at vi har pligt til at kende vores kunder og relevante nøglepersoner i fonden.
Indhentning af legitimation er derfor en lovpligtig del af vores samarbejde og har til formål at:
- Forebygge hvidvask og terrorfinansiering
- Sikre gennemsigtighed i fondens ejer- og ledelsesforhold
- Beskytte både fonden, bestyrelsen og os som samarbejdspartner
Vi er forpligtet til at indhente og opdatere oplysninger om blandt andet:
- Bestyrelsesmedlemmer
- Daglig ledelse
- Reelle ejere
Oplysningerne anvendes udelukkende til at opfylde lovgivningens krav og behandles fortroligt og sikkert i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler.
Processen er et vigtigt element i arbejdet med at sikre, at fonden drives lovligt, ansvarsfuldt og i overensstemmelse med gældende regler.